Derfor arbejder vi systematisk med ESG og har i vores ESG-rapport baseret på VSME-standarden sat tal på vores indsats, så vi kan følge udviklingen og prioritere vores ressourcer rigtigt.

Vi har integreret ESG i hele værdikæden. Vi har bl.a. med vores Supplier Code of Conduct fokus på ansvarligt indkøb af materialer og på at sikre ordentlige arbejdsforhold hos vores leverandører. Vi har fokus på, at vores pakninger, tætninger og isoleringsløsninger leverer høj ydeevne og driftssikkerhed. Samtidig bestræber vi os på at producere dem så energieffektivt som muligt og med mindst muligt materialespild. ESG er ikke noget, der ligger ved siden af driften. Det er en naturlig del af den måde, vi driver forretning på.


Et arbejdsmiljø, hvor mennesker trives
Hos STEFFCA er vores kolleger en afgørende del af vores succes. Vores sammenhold på STEFFCAholdet og vores evne til at løfte i flok er grundlaget for vores kerneværdier som enestående kvalitet, innovation, hurtig levering og fremragende kundeservice. Derfor er det vigtigt for os, at alle på STEFFCAholdet trives. Mental trivsel har været et centralt indsatsområde, ligesom vi arbejder målrettet med arbejdssikkerhed og -sundhed. Vi ønsker, at vores kolleger kan gå trygt på arbejde, og vi hjælper hinanden med at værne om et sikkert og sundt arbejdsmiljø.

Samfundsansvar
Vi er klar over vores samfundsansvar. Vi ønsker at være en rummelig arbejdsplads og vil gerne hjælpe mennesker på kanten af arbejdsmarkedet i job. Derfor tilbyder vi udvikling og afklaring af arbejdsevnen for personer, som har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet. Vi er stolte af, at vi har syv medarbejdere, som er fastansat efter kompetenceudvikling eller træningsprogrammer.


ESG er også et strategisk valg
Vi står midt i en periode med vækst og stigende efterspørgsel. Det kræver, at vi gentænker og udvikler vores strategi løbende, så vi fortsat kan tage ansvar, samtidig med at vi vokser. Vi har derfor forpligtet os til at investere i ny teknologi, styrke vores samarbejde med leverandører og sætte ambitiøse, men realistiske mål.


Læs med i rapporten, hvor vi har dokumenteret de tiltag, der allerede har sikret os en EcoVadis-medalje i bæredygtighed, og få indblik i de næste skridt, der skal bringe os endnu længere.

ESG-rapport baseret på
VSME-standarden

Se, hvordan vi arbejder med ESG, og hvor vi er på vej hen.

Tak for din besked! Vi vender tilbage til dig snarest muligt.