INDUSTRITEKNIKER TIL CNC-DREJNING
– EN VIGTIG SPILLER I VORES PRODUKTION

Har du det bedst, når tingene er gjort rigtigt første gang? Og motiveres du af kvalitet, præcision og høj faglighed?

Så er det måske lige DIG, vi leder efter.

Hos STEFFCA søger vi en erfaren industritekniker eller maskinarbejder til vores produktion af plast- og gummiemner, som trives med struktur, ansvar og klare arbejdsgange. Du bliver en del af et stærkt hold, hvor vi løfter i flok og har fokus på kvalitet i alt, vi laver.


ARBEJDSOPGAVER
Som en central spiller i produktionen arbejder du selvstændigt med CNC-drejning lige fra opstilling til færdigt emne.

Du håndterer små serier, mange opstillinger og varierende emner, hvor overblik og præcision er afgørende. Du programmerer, opstiller og betjener maskinen og følger dine emner helt til dørs med løbende kvalitetskontrol.

Du arbejder metodisk, har blik for detaljen og tager ansvar for at opdage fejl og forbedringsmuligheder, før de udvikler sig.


HVAD FÅR DU
En uformel arbejdsplads i en virksomhed i udvikling. Hos STEFFCA bliver du en del af et stærkt fællesskab med høj faglighed og et godt sammenhold.

Vi tror på, at klare rammer, struktur og teamwork skaber de bedste resultater. Du får en alsidig hverdag med tekniske udfordringer og mulighed for at udvikle dig fagligt.

HVEM ER VI
STEFFCA er i solid vækst og kendt for høj kvalitet, hurtig levering og stærk faglighed, opbygget gennem mere end 30 år.

Vi er for nylig flyttet ind i vores nye, moderne domicil tæt ved motorvejen i Nyborg, et stærkt udgangspunkt for vores fortsatte udvikling og vækstrejse.


HVEM ER DU
Du er struktureret, kvalitetsbevidst og arbejder metodisk. Du trives med variation og teknisk udfordrende opgaver, hvor der stilles krav til både præcision og overblik.

Du tager ansvar for dine opgaver, arbejder selvstændigt og har en naturlig stolthed i dit håndværk. Samtidig er du en holdspiller, der bidrager til fællesskabet.

Du er uddannet industritekniker, maskinarbejder eller har tilsvarende erfaring og har arbejdet med CNC-drejning. Du har god tegningsforståelse og arbejder sikkert med præcision.

Erfaring med plast/gummi eller kendskab til hydraulik er en fordel, men ikke et krav.


VI GLÆDER OS TIL AT HØRE FRA DIG
Hvis det lyder som noget for dig, så send din ansøgning til Production & Warehouse Manager Lisette Steffensen på lisette@steffca.dk eller ring på 4414 3464.


ANSÆTTELSE
Snarest muligt. Samtaler afholdes løbende. Vi tilbyder attraktive løn- og arbejdsvilkår.

Tak for din besked! Vi vender tilbage til dig snarest muligt.