Kontakt os
Vi sidder klar til hjælpe dig. Udfyld felterne og vi svarer tilbage hurtigst muligt.
TEKNISK STÆRK KUNDESUPPORTER
Har du lyst til at blive en del af et stærkt fællesskab, hvor vi løfter i flok og har det sjovt imens? Og vil du være en del af et fantastisk hold, hvor du får en vigtig rolle? Så er det måske lige dig, vi leder efter.
Hos STEFFCA søger vi en kollega til intern salg, der har lyst til at blive en del af et dedikeret team på 14, som sammen gør en forskel for vores kunder og hinanden.
ARBEJDSOPGAVER
Din vigtigste opgave bliver at sikre en god kundeoplevelse fra start til slut. Du besvarer opkald, håndterer ordrebehandling og yder teknisk support, særligt inden for hydrauliske og pneumatiske tætninger.
Som autoriseret SKF Seals distributør arbejder du med anerkendte tætningsmaterialer og komponenter, der kræver præcision og teknisk forståelse. Derfor trives du med at løse tekniske spørgsmål og guide kunderne sikkert videre, også når tempoet er højt. Som en vigtig spiller i teamet bidrager du til hele salgsflowet med tilbud, ordrer, vareoprettelser og opfølgning på samhandelsaftaler. Du arbejder struktureret og detaljeorienteret og sætter en ære i, at vores stamdata altid er helt skarpe. Vi leder efter dig, der kombinerer et stærkt servicegen med teknisk flair og lyst til at tage ansvar i hverdagen.
VI TILBYDER
En alsidig hverdag med mange forskellige opgaver, hvor du får en vigtig rolle i vores kundesupport og bliver en del af den daglige kontakt med vores kunder. Du bliver en del af STEFFCAholdet og får 63 engagerede kollegaer, der står klar med faglig sparring, god energi og højt humør. Hos os er der kort vej fra idé til handling, og vi værdsætter initiativ, ansvar og samarbejde. Vi tror på, at det skal være både sjovt og meningsfuldt at gå på arbejde, og vi glæder os til at få dig med på holdet.
HVEM ER DU
Du ved, hvordan du giver kunderne en god oplevelse, også gennem telefonen og det falder dig naturligt at finde løsninger, når der opstår tekniske spørgsmål. Du har en solid teknisk forståelse, gerne inden for hydrauliske og pneumatiske tætninger. Du er nysgerrig, lærevillig og trives i en hverdag, hvor præcision, struktur og tempo går hånd i hånd. Samtidig samarbejder du let på tværs af huset og bidrager positivt til teamet. Du har en teknisk uddannelsesmæssig baggrund, og du kan kommunikere på engelsk, både mundtligt og skriftligt.
HVEM ER VI
STEFFCA A/S er en familieejet dansk virksomhed, grundlagt i 1993. I dag er vi blandt Danmarks førende leverandører af pakninger, tætninger og isoleringsløsninger. Vi leverer professionelle løsninger til en bred vifte af brancher, lige fra farmaceutisk industri til offshore, både på det danske og udenlandske marked. Vi har hovedsæde i Nyborg, hvor vi lige er rykket ind i vores spritnye, lækre lokaler lige ved motorvejen.
VI GLÆDER OS TIL AT HØRE FRA DIG
Hvis det lyder som noget for dig, så send din ansøgning til salgschef Rene Jeppesen på rene@steffca.dk eller ring på 24 66 50 30.
ANSÆTTELSE
Snarest muligt. Samtaler afholdes løbende. Løn og ansættelsesvilkår aftales individuelt efter kvalifikationer.
Vi sidder klar til hjælpe dig. Udfyld felterne og vi svarer tilbage hurtigst muligt.
Tak for din besked! Vi vender tilbage til dig snarest muligt.