KVALITET HELE VEJEN IGENNEM
Alle isoleringspuder gennemgår streng kvalitetskontrol og produceres i materialer, der lever op til industriens krav til både sikkerhed og funktion. Resultatet er en slidstærk og fleksibel løsning, der tilpasses præcist til det enkelte udstyr og sikrer effektiv isolering, også i krævende produktionsmiljøer.

Virksomheder som Maersk, Carlsberg, Novo Nordisk, B&O, DFDS, Scandlines, Scandlines GmbH, Arla Foods og Nordic Sugar har allerede valgt STEFFCAs isoleringspuder og opnået markante resultater.


RÅDGIVNING
Hos STEFFCA møder du specialister med solid teknisk indsigt og mange års erfaring med isoleringsløsninger. Vi rådgiver dagligt kunder på tværs af brancher og sikrer, at hver løsning bliver tilpasset de konkrete krav og driftsforhold.

Vi guider dig i valget af isoleringstype, overflademateriale og eventuel coating samt hvilken lukkemekanisme, der er mest hensigtsmæssig i forhold til brug og temperaturforhold.


MATERIALEVALG EFTER MILJØ
Isoleringspuderne består af en robust kerne med isolerende materialer som mineraluld og glasvæv og er syet med højtemperaturtråd for maksimal holdbarhed.

Afhængigt af de forhold, puderne skal anvendes under, for eksempel om de skal bruges indendørs, udendørs, i fugtige områder eller kunne tåle rengøring, vælger vi overflader som silikone eller PTFE/Teflon. Begge materialer er modstandsdygtige over for kemikalier, smuds og slid og sikrer høj funktionalitet og holdbarhed i det daglige brug.

I mere krævende miljøer kan puderne forstærkes med stålindlæg. Det anbefales, hvor der er risiko for mekanisk slid eller behov for ekstra beskyttelse. Stålindlægget kan placeres på én eller begge sider og kombineres med silikone eller PTFE for at forhindre indtrængning af olie eller andre væsker.

Puderne kan også fremstilles i materialer, der er godkendt til kontakt med fødevarer eller til brug i miljøer med høje temperaturer, hvor vi anvender Silica. Valget af materialer og opbygning sker altid med fokus på at sikre, at isoleringspuden er slidstærk og har en lang levetid.


BRUGERVENLIG LUKNING
For nem og effektiv håndtering i det daglige er STEFFCAs isoleringspuder designet med praktiske lukkemekanismer. Puderne lukkes med enten velcro eller fjeder, afhængigt af, hvad der passer bedst til installationen og temperaturforholdene. Velcrolukningen fås også i en højtemperatur-variant, der sikrer driftssikkerhed selv i krævende miljøer.

Uanset løsning kan puderne af- og påmonteres uden brug af værktøj, hvilket gør service og vedligehold både hurtigere, lettere og mere ergonomisk for teknisk personale.

Tak for din besked! Vi vender tilbage til dig snarest muligt.